Vintage Berber tæpper

Wilson-Thun har fra vores mange rejser i Atlas bjergene i Marokko håndplukket en kollektion af fine unikke hånd knyttede vintage Berber tæpper.

Kollektionen består af vintage luv tæpper fra Beni Quarain stammen i Midt Atlas. Tæpperne er hånd knyttet af kvinder i ufarvet uld med de traditionelle enkle diamant mønstre, som betyder frugtbarhed i farverne sort, grå eller brun.  Bundfarven i alle tæpperne  er elfenbens farvet hvid. Tæpperne har været brugt i deres telte, derfor er målene oftest aflange.

Tæpperne fra Azilal stammen fra Høje Atlas, er ligeledes hånd knyttet i ufarvet uld, men lurven er lettere. Mønstrene er er mere fantasifulde og  abstrakte i deres udtryk og farverne i mønstrene er til tider farverige og i bomuld.

Vores tæpper er  med elfenbens farvet bund og med brune eller sorte designs.